Kalecher

Du kan spørge os om et forslag fra lageret eller lade din fantasi få frit spil - næsten alt er muligt. Vi kører gerne ud i vores servicevogn og laver en model efter netop dine tanker og ideer. Mange års erfaring sikrer dig kvalitet fra bov til agter, med en helt unik pasform og elegant design du ikke finder bedre i hele kongeriget. Om det er sejlbåde, motorbåde eller joller. Om din båd er lille, mellem eller stor - det spiller ingen rolle!
Har du ikke en standardbåd eller har din båd aldrig før haft en kaleche, måler vi op og laver en komplet løsning med bøjler, beslag, knapper og kaleche som vi monterer på din båd. Vores store udvalg af knapper og beslag, samt de håndbukkede rør gør at vi også her har meget let ved at imødekomme dine ønsker.
Har du før fået lavet en kaleche hos os, og ønsker du blot en ny magen til, kan vi med din hjælp finde den i vores modellager og producere en ny til dig med det samme. På den måde sparer vi en masse tid og energi på opmåling og design, og skåner dermed din pengepung.
Kalechedugen er af en rigtig lækker kvalitet og er selvfølgelig vind- og vandtæt. Den fås i mange forskellige farver, og er ultrastærk og vaskbar. De stærke bøjler er af eloxeret aluminium, hvilket gør dem rustfri og dermed modstandsdygtige mod det til tider hårde og opslidende vejr på havet.
Du kan se flere billeder under menupunktet "billeder".
