Multipavillioner

 

 
Multipavillionen har gennem årene været benyttet til et hav af store og små arrangementer, både i ind- og udland. Hos langt de fleste af vore kunder oplever vi en stor glæde og tilfredshed. Med dens runde og elegante buer og former virker selv de helt store pavillioner yderst diskrette og smukke. Udover at kunne bruges til koncerencer, udstillinger, fester og messer er den yderst velegnet til mere fast brug. Blandt andet som udehus, eller i forbindelse med den nye rygelov, som rygeskur! Vores mest almindelige størrelser er 3x3, 6x6, 6x9 og 9x9 - alle mål i meter.
 
 
Den elegante multipavillion er produceret, designet og udviklet af Kalechesmeden Aps. Den er et fleksibelt og innovativt modulsystem, der består af forskellige størrelser pavillioner. Som grunddel består hvert modul af de rør der hører til en 3x3 meter pavillion - hvilket er den mindste pavillion. Ved brug af suppleringsrør, beslag, duge og ekstra tilbehør kan man udvide pavillionen i det uendelige, og dermed imødekomme de fleste kunders forespørgsler. Vores største standardpavillion er 12x12 meter!

 

 
Rørerne er udført i 25mm eloxeret aluminium, hvilket gør den utrolig stærk, men let at håndtere taget størrelsen i betragtning. Med beslag af galvaniseret jern, samt en dug af overfladebehandlet polyester, airtex, er den helt unik indenfor holdbarhed og holder meget længere end mange af de andre produkter man ellers støder på i dag. Dugen er vind- og vandtæt, brandhæmmende, ultra slidstærk og vaskbar. Desuden er den meget farveægte og fås i mange forskellige farver. Ønsker man at lukke siderne har vi et smart system, så man selv hurtigt og nemt kan montere gavle - både med og uden vinduer eller døre. Disse gavle er lavet i stærk PVC, som man blandt andet kender fra lastbiler. Alle disse egenskaber tilsammen gør at multipavillionen næsten problemfrit kan modstå det danske vejr - året rundt!
 
 
Så overvejer du eller din virksomhed at investere i pavillion, rygeskur, udehus eller lignende så er multipavillionen et valg du helt sikkert ikke vil fortryde.